Av fysioterapeut (MHH) Annemarie Svenningsen, Sundhedscenterets Fysioterapi og Træning i Ebeltoft
Udover det faglige fokus kan man igennem et langt fysioterapeutisk arbejdsliv godt have andre refleksioner. Et gennemgående tema for mig har altid været spørgsmål til, hvordan de mennesker, jeg møder og har mødt som patienter
med funktionsudfordringer, egentlig har af muligheder for at deltage i vores fælles sociale liv.
De sidste 15 års fokusering på det sundhedsfremmende element, med fysisk aktivitet 30 minutter om dagen, udfordrer min nysgerrighed. Hvordan er de reelle muligheder for, at mennesker med funktionsbegrænsninger af fysisk, psykisk eller social art kan indgå i de fritidsaktiviteter, der er tilgængelige i det frivillige brede idrætsliv?
Jeg møder mange mennesker, der har brug for en tryg og rummeligt mulighed for at kunne deltage på ligeværdig vis sammen med andre omkring fysisk aktivitet. Jo, vel kan mange træne i et fysioterapeutisk træningscenter, men er træning altid meningsfuld fritid?
For langt de fleste mennesker tror jeg, at træning er noget, vi gør fordi det er vigtigt for os at bevare eller udvikle fysiske funktioner for at kunne deltage i det, der også giver livet mening. Det kan være at man drømmer om lange, ensomme vandreture, at tumle med sine børn eller spille fodbold med vennerne. Fritiden er en vigtig tid for vores ønsker og drømme.
Aktive fritidsdrømme for alle
På baggrund af drømme om aktiv fritid sammen med andre, tog nogle patienter og jeg initiativ til at udvikle en forening, der har til formål at skabe rummelige, trygge og billige fritidsaktiviteter for borgere med funktionsudfordringer af fysisk, psykisk eller social art. "Fysisk Aktiv for Sjov" startede op som en idé i 2011 og er nu en etableret forening.
Vi har ladet os inspirere af det norske "Fritid med Bistand", "Fritid for Alle" og det norske kursus i "Organisering og vejledning af støttekontakter, avlastere og frivillige", som to af os deltog i i 2013.
Det er lykkedes os ganske godt på frivillig basis at blive en synlig og anerkendt del af lokalsamfundet. Vi er nu 35 medlemmer og bliver genkendt og indbudt i det offentlige rum. Som frivillige oplever vi imidlertid, at vi har nået en grænse for, hvad vi kan formå med de personlige og økonomiske ressourcer, som vi råder over på nuværende tidspunkt.
De kommunale udfordringer
Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra maj 2013 siger, at der i en kommune med 50.000 borgere vil være 4000 borgere, der ønsker sig en mere fysisk aktiv fritid. Indsatsen som primær forebyggelse er med vægt på fysisk aktivitet 30 minutter om dagen.
Det danske kulturministeries rapport fra 2009 "om Idræt for alle" viser, at ca.19 % af befolkningen mellem 16 og 64 år ikke deltager i eksisterende idrætsaktiviteter pga. selvvurderede funktionsproblemer.
Har kommunerne forpligtigelser indenfor disse felter?
Ja, den danske folkeoplysningslov indeholder et formål om: "…at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen. Sigtet er at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet"
Med et sigte på egenomsorg i et social- og sundhedsperspektiv siger Sundhedslovens § 119, at kommunerne har til opgave at skabe rammer for sund levevis.
I vejledningen til §119 beskrives, at den næststørste risiko for danskernes sundhed er at være fysisk inaktiv. Her står, at hver 3. danske lever med langvarig kronisk sygdom, samt næsten ½ mio. mennesker lever med meget hæmmende, langvarig sygdom.
Det er i fritidslivet, at vi har en mulighed for at forglemme os selv i aktiviteter, hvor hverdagens udfordringer får mindre betydning. Herigennem kan den enkelte få en pause for de begrænsninger, kroppen kan sætte, og der opstår en mulighed for at se nye horisonter. Det er væsentligt at holde fast i, at livet er så meget mere end en medicinsk diagnose på det enkelte menneskes udfordringer i livet. Sundhed kan ikke være en pligt til en daglig løbetur. At relationen mellem mennesker har en stor betydning for sundhed, trivsel og velvære er en sammenhæng, der er kendt siden oldtiden
Der kan findes et afsæt for nytænkning ved at koble fritidsområdet og sundhedsområdet. I anbefalingerne til Sundhedsloven § 119 anbefales kommunerne at samarbejde med lokale foreninger, frivillige og private, om at udføre konkrete opgaver. En grundpille i folkeoplysningsloven er frivilligt foreningsarbejde. På dette grundlag er der muligheder for kommunerne for at udvikle samarbejde med frivillige organisationer og hermed at nytænke rammerne for at skabe rummelige fritidsaktivitet for borgere med særlige udfordringer - på deres egne præmisser.
At styrke det enkelte menneskes evne
Når så 4000 borgere ud af 50.000 borgere ønsker mere aktivitet, men faktisk ikke deltager i eksisterende idrætstilbud, selvom de gerne vil have et mere fysisk aktivt fritidsliv, må der således være noget på spil.
Folkeoplysningslovens hensigt med "At styrke borgerne evne og lyst til at tage ansvar for eget liv" kan ses i et humanistisk empowerment- perspektiv, hvor forståelsen af mennesket ses" som et aktivt og handlende individ, som vil og kan sit eget bedste, hvis forholdene lægges tilrette for det» (Askheim 2012).
Umiddelbart tænker vi, at vi som selvstændige individer kan tage imod de tilbud, der er til rådighed for os i form af frivillige foreningstilbud. Denne tænkning bygger på antagelsen om, at vi altid kan kontrollere livet gennem rationelle og kognitive overvejelser. Vi har i individualiseringens tidsalder overvejende vænnet os til at forstå den enkeltes mulighed for at handle i eget liv uden at skele til de følelser og strukturer, der som mennesker også binder os.
Vores mellemmenneskelige bånd bliver også skabt omkring følelser. Følelser som skam og stolthed kan være på spil i mødet med andre (Askheim 2012). Vi lever i en kulturel tidsalder, hvor vi dyrker det perfekte og det ydre. Det kan blive vanskeligt og skamfuldt at udstille sig med sine mangler og skavanker. Disse selvreflekterende følelser kan være med til at binde den enkelte i en selvundertrykkende situation. Empowerment- tanken kan imidlertid løftes til en forståelse for respekt for og anerkendelse af vores forskellighed med mere lige vilkår for at træffe valg og deltage.
Askheim (2012) har en kritik af empowerment- tænkningen, hvor Honneth udtrykker, at vi anerkendes som individer gennem deltagelse i kulturelle, ideologiske og arbejdsmæssige fællesskaber, hvor ligebehandlingen bygger på, at vi alle er " lige meget værd". Mens Fraser påpeger, at de "lige vilkår" er afhængige af bl.a. de tilgængelige materielle ressourcer. Denne skelnen mellem lige meget værd og lige vilkår er væsentlige bagvedliggende forudsætninger for at forstå udfordringen for det enkelte menneske.
Der eksisterer en fagprofessionel og offentlig "blindhed" af, at der faktisk ikke er reelle lige aktivitetsmuligheder for, at sårbare medborgere kan deltage under sociale og trygge og økonomisk tilgængelige rammer. Der mangler et blik for, at strukturelle forhold, herunder økonomisk tilgængelige muligheder, begrænser og skaber "ulige vilkår" (Soldal 2003).
Ved at tilbyde fritidsaktiviteter, der er tilpasset det enkelte menneskes funktionsudfordringer, har vi i "Fysisk Aktiv for Sjov" gjort det muligt for mange mennesker at deltage i fælles fritidsaktiviteter på egne præmisser. Gang på gang oplever vi, at medlemmerne får taget stormskridt i forhold til at øge deres evne til at tage vare på eget liv. Et medlem, der har udfordringer med helbredet i form af leddegigt, struma, diabetes, hvilket samlet set også har givet hende problemer med overvægt, har svært ved at deltage i motion uden smerter og forværringer af hendes problemer. Hun oplever for første gang i 25 år den befriende følelse af igen at mærke vinden, luften og de mange synsindtryk på cykeltur med os andre, da hun cykler på en lånt el-cykel. Det har afstedkommet, at hun nu har købt og cykler på sin egen el-cykel og ydermere deltager i Mad og Motionshold en gang ugentlig.
Der er således flere elementer at overveje, når evnen til at tage vare på egen livssituation er på spil. Vi er ikke altid rationelle; vi styres af vores følelser og de fælles sociale forståelser, der også skabes i samfundet gennem samfundets håndteringer af faktiske rammer for den menneskelige forskellighed. Eksisterende rammer har betydning for, på hvilken måde vi kan deltage i fritidsaktiviteter. Vi bør overveje, hvad der skal til, for at vi med vores forskellighed har mulighed for at styrke vores evne til et eget ansvar - hvordan får folk reel mulighed for at bestemme selv?
Fornyet social kapital til samfundet
Det har en betydning for vores trivsel og sundhed at deltage i sociale fællesskaber. Fællesskaber kan ydermere være med til at øge deltagernes lyst og evne til at deltage aktivt i samfundslivet og dermed styrke samfundets generelle sociale kapital.
Nogle fællesskaber har primært fokus på fælles udfordringer, hvori der bygges bånd og gensidig loyalitet mellem de enkelte medlemmer, heri kan den enkelte styrkes omkring en fælles identitet. Andre netværk bygger på fælles interesser, hvori man har mulighed for at samle informationer og bygge bro til andre muligheder, men med en svagere social tilknytning. Uanset på hvilken måde netværk fungere vil samfundet beriges med øget social kapital ved aktiviteter i fællesskaber, uanset fællesskabets egentlige formål.
En af velfærdssamfundets udfordringer i forhold til at styrke den sociale kapital er, at vi ikke længere har det tætte naboskab. Vi transporterer os langt efter arbejde, og vi dyrker vores egne og ofte individfokuserede fritidsinteresser, der ikke nødvendigvis foregår i lokalmiljøet. Vores kendskab til naboens evt. særlige livsudfordringer opnår vi ikke kendskab til eller berørthed overfor, endsige forpligtelse til at inddrage i vores eget sociale rum på samme måde som tidligere (Askheim 2012).
I en globaliseret verden kan den stigende interesse for at opbygge lokale netværk være med til at skabe følelsen af fællesskab og identitet. Det kan få positive effekter, idet lokale foreninger både er primært forebyggende og sekundært forebyggende. Bare det at blive set og vist opmærksomhed kan, særligt for ensomme eller sårbare, have terapeutisk kraft (Kaasa 2010).
Ved at en bredere brugergruppe bliver deltagere i de eksisterende foreninger, vil der genopstå en forøget synlighed på vores forskelligheder, og dermed vil foreningerne få en generel øget rummelighed, mener Midtsundstad (2013)
Vi deltager med netværket omkring FAFS i flere lokale events. Det, at vi deltager i fællesskab med det, der nu er os, giver medlemmerne en sikkerhed og tryghed til at kunne være med til at skabe aktiviteter for andre udover vores medlemskreds.
Det, at have interesser man mestrer, og hvor man indgår i et tillidsfuldt forhold til andre mennesker i et fællesskab, kan give livet en mening og skabe en sammenhæng, der er væsentlig for vores trivsel. Vel vidende at det i mødet med den anden er her, vi udsætter os og tager en risiko - med henholdsvis Løgstrups og Luhmans ord - er det også her, at følelsen af tillid har mulighed for at opstå. Skrøbeligheden, vi sætter på spil, må vi tage vare på, når vi ønsker at etablere fritidstilbud for borgere, der har udfordringer af fysisk, psykisk og social art (Midtsundstad 2013).
Kommunen og de frivillige
Med et ønske om at øge den sociale ansvarlighed er frivillige foreninger igen blevet attraktive samarbejdspartnere for det offentlige. Dette er tydeligt signaleret i regeringsgrundlagene de sidste 10 år. Offentlige opgaver er oftest at varetage specialiserede opgaver med indlejrede fagprofessionelle standardiserede normer. Frivillige foreninger har andre muligheder for at løse opgaver med baggrund i andre værdier og motiver. De frivilliges engagement er styret af deres lyst og har baggrund i både egoistiske såvel som altruistiske motiver (Kaasa 2010, Habermas 2007 og Djupvik og Eikås 2002). Frivillige har en anden legitimitet end det offentlige, i og med at de kan være mere fleksible og udføre frivilligt arbejde til gavn for forskellige samfundsgrupper.
Frivillige foreninger opstår og ændrer sig gennem tiden. Borgere organiserer sig om frivillige opgaver, når de oplever udækkede behov i samfundet. Og således har initiativ gruppen bag" Fysisk Aktiv for Sjov" undersøgt og afsøgt de eksisterende muligheder for at kunne deltage i fysisk aktive fritidstilbud, når man som borger lever med nedsatte funktionsmuligheder, begrundet i fysisk, psykisk eller social årsag.
Det særlige ved frivilligt socialt arbejde er, at det bygges på en gensidighed i forhold til brugerne. Brugernes særlige behov inddrages, og de gøres medansvarlige på deres egne betingelser. De frivillige bruger deres livserfaringer, og der udvikles en mulighed for solidaritet med de svageste.
Det er væsentligt at skabe strukturer, hvor borgerne selv kan bestemme, hvilke fritidsinteresser der giver dem mening at deltage i. Det er vigtigt at give plads til ejerskab i foreningens aktiviteter, og at der er et trygt og anerkendende rum at udfordre sig selv i. Det er væsentligt at skabe rum, hvor vi bliver set, og der drages omsorg for, at vi bliver grebet, når vi tager springet ud i evt. nye aktiviteter, siger Midtsundstad (2013).
Der er imidlertid nogle barrierer, som er væsentlige at have for øje, når et samarbejde mellem frivillige organisationer og kommuner ønskes. Kommunen er den stærke part der har de økonomiske ressourcer. Det er væsentligt at afdække den frivilliges og den fagprofessionelle kommunales udgangspunkter. Endvidere har de færreste kommuner udviklet en frivillighedspolitik.
"Fysisk Aktiv for Sjov" i praksis - hvad er vores udfordring til at komme videre
I "Fysisk Aktiv for Sjov" har vi aktiviteter i alt, fra ugentlige stavgangsvandring over tilpasset vandgymnastik i svømmehallen, mad og motionshold, cykelture på tandem- og el-cykler til weekendture med kanosejlads og hesteridning osv.
Der er mangeartede opgaver i foreningen til administration og organisering af: websider, nyhedsbreve, pressemeddelelser og annonceringer, koordinering af transport af hinanden, udstyr og kontakt med kommuner og andre foreninger. Vi i bestyrelsen har påtaget os en frivillig opgave, fordi vi selv oplever betydningen ved at deltage i disse tilpassede aktiviteter, og vi kan se meningen i den fælles glæde med de deltagende medlemmer. Men vi lever også selv med følgerne af sygdomme, så som udtrætning, smerter, kognitive følger og nedsatte kræfter, og der kan være sociale og psykiske udfordringer at tage hensyn til.
Ledelsen har en vigtig opgave med at skabe en kultur, hvor der tages hensyn til foreningens medlemmer med de sårbarheder, de enkelte medlemmer har. Når vi deltager med vores fysiske, psykisk og sociale livsudfordringer i fritidsaktiviteter, er det væsentligt, at den enkelte bliver set og bliver taget imod, og at det bliver muligt at justere aktiviteterne. For der er kun os. Så når vi tager ud i kano, så er det ikke smart, at en person, der er blind, kommer i kano med en anden, der måske kun kan padle med en arm. Øvelsen går ud på, at vi alle får mulighed for at udfordre os så tilpas, at udfordringerne kan mestres, og at det herigennem bliver gode oplevelser for den enkelte og for os i fællesskabet. Med sårbarheden følger også sygdom og opmærksom støtte fra foreningen. Det er både nødvendigt og ønskeligt at styrke medlemmernes oplevelse af ejerskab for foreningen. Vi har en flad struktur, hvor så mange som muligt kan være med til at løse konkrete opgaver i foreningens interesse. Det kan være at få el-cyklen til værksted, sætte hjemmeside op og pleje den, at sætte foreningens sæsonprogrammer op i butikkerne, forespørge skytteklubben om besøg osv.
Der opstår positive arbejdsudfordringer ved at blive synlig i form af øget kontakt til interesserede, patientorganisationer, kommunens frivillighedsnetværk og sundhedstilbud. Og jo flere medlemmer, jo mere udstyr skal der skaffes gennem fondsansøgninger.
Kommunerne må tænke ud af boksen
Der er i Danmark ikke nogen direkte lov, der forpligter kommunerne til at skabe fritidsaktiviteter for udsatte borgere. Men der er en forståelse for, at vi som samfundsborgere selvfølgelig skal have lige ret og adgang til de lovbefæstede kulturelle og sundhedsfremmende tilbud. Lovgivningerne indeholder anbefalinger til at skabe rammer og at have fokus på at øge borgernes evne til at tage vare på eget liv i både sundhedsloven og folkeoplysningsloven.
Med udgangspunkt i en lokalt forankret brugerstyret foreningsmodel som "Fysisk Aktiv for Sjov", kan der udvikles flere muligheder indenfor lovgivningen, således at flere mennesker får muligheder for at vælge en mere fysisk aktiv fritidsinteresse i rummelige fællesskaber med andre omkring tilpassede aktiviteter, eller med individuel støtte til at deltage i eksisterende fritidstilbud efter eget ønske.
Det kræver, at kommunerne begynder at tænke nyt omkring de strukturelle rammer for muligheder for tilpassede aktive fritidstilbud. Det nye kan opstå igennem lovgivningens anbefalinger om, at kommunerne indgår i dialog med frivillige organisationer omkring oprettelse af partnerskaber.
Der er gevinster til alle, hvis kommunerne vil!
Når det som her drejer sig om borgere med en udsathed i forhold til at kunne tage vare på egen sundhed med baggrund i funktionsudfordringer, er det væsentligt at have blik for, at der både kan være følelser på spil for det enkelte menneske, men at også rammerne i de eksisterende fritidstilbud kan rumme" usynlige" forhindringer.
Egenbetalingen til disse foreningsaktiviteter kan i sig selv give en økonomisk utilgængelighed for udsatte borgere. Prisen på medlemskab af "Fysisk Aktiv for Sjov" er symbolsk, og prisen på deltagelse i aktiviteterne må heller ikke afholde nogen fra at deltage. Ligeledes har vi øje for, at den geografiske tilgængelighed ikke i sig selv må blive en barriere for deltagelse. Vi drager således omsorg for, at både medlemmernes personlige fysiske og følelsesmæssige udfordringer bliver set, ligesom de strukturelle rammer bliver inddraget i vores overvejelser ved planlægning af aktiviteter.
Udover rammesætningen, er det helt afgørende for "Fysisk Aktiv for Sjov"'s succes, at vi deltager i foreningen med to fagprofessionelle: en fysioterapeut og en erfaren idrætsunderviser.
Med en erfaren idrætsunderviser bliver der et kendskab til at tilpasse spillereglerne, således at det bliver sjovt og udfordrende, så at mange aktiviteter kan komme i spil og har muligheder for løbende at korrigere, så aktiviteten bliver, sjov, udfordrende og spændende at deltage i for alle. En erfaren idrætsunderviser kender muligheder for baner, udstyr og ved hvilke lokale samarbejdspartnere, der kan trækkes på.
At have to fagprofessionelle aktører er en forudsætning for at samle trådene og fastholde og udvikle aktiviteterne. Mennesker med funktionsudfordringer har i sagens natur ikke de samme kræfter til på egen hånd at organisere og fastholde både et socialt aktivitetsfællesskab, den praktiske tilrettelægning og udvikling af individuelle løsninger. Det er i den sårbare virkelighed vigtigt at have personer med overskud til at støtte og drage omsorg for at få hinanden med "på hesten igen" efter fravær/sygdom, siger bl.a. Midtsundstad (2013).
Kommunens gevinst er at få vendt en stigmatisering til at blive udviklende for den enkelte borger på det personlige plan, og også som en borger der deltager aktivt og engageret i samfundslivet. Det er en måde at vende sårbare borgeres svækkede spiral i en mere positiv retning.
Kommunen kan ikke løse denne opgave alene. Der er så meget mere gevinst at hente ved at skabe rammer for et samarbejde, hvor civilsamfundets frivillige ildsjæle bliver aktive og engagerede i at løse de fælles udfordringer.
I et samarbejde omkring et tilpasset frivilligt fritidstilbud, kan der skabes lokale netværk, hvor de enkelte borgeres identitetsfølelse kan styrkes. Det er med til at give sårbare borgere en fritid med mening, hvilket i den sidste ende kan være med til at øge borgernes oplevelse af sundhed. Det kan blive en ny kommunal udfordring at tænke på tværs i social- og sundheds og kulturforvaltningerne.
En forudsætning for at kunne udvikle og fastholde et sådant tilbud bygger på, at der i kommunen skabes et samarbejde, hvor deltagere og fagprofessionelle kan være med til at sikre tilpasninger af aktiviteterne i forhold til de enkelte deltageres udfordringer, samt at der er viden og erfaring omkring muligheder for ændringer af aktiviteternes spilleregler.
Artiklens formål har været at skitsere en usynlig problematik omkring tilpassede fritidsaktiviteter og er et forsøg på at skabe en forståelse for at det er nødvendigt at øge tilgængeligheden til fritidsaktiviteter.
På hvilken måde udfordringerne kan løses i de enkelte kommuner skal herfra være usagt, - vi har forsøgt os på frivillig vis at sætte en brugerstyret forening i gang, - hvordan det videre kan udvikles ved vi af gode grunde ikke på nuværende tidspunkt. Det er og har været en overordentlig tilfredsstillende og fornøjelig proces at være med til at kreere Fysisk Aktiv for Sjov i Syddjurs kommune.
For os har det været utroligt vigtigt at se og forstå de konkrete norske erfaringer, og vi finder det vigtigt, at folk, der arbejder med fritid, har mulighed for at indgå i det udviklende nordiske samarbejde omkring rummelighed.
Litteraturliste
Midtsundstad, A (2013) Fritid med Bistand. En metode for å støtte sosial inkludering. Fagbokforlaget
http://www.sst.dk/publ/Publ2013/05maj/ForebygPk/FysiskAktivitet2udg.pdf | 332149455-FysiskAktivitet2udg-pdf.pdf
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=138157
Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen – en vejledning til sundhedslovens § 199 stk. 1 og 2